Indledende samtale
Dit første møde – trygt, klart og personligt
Ved jeres første uforpligtende samtale hos Freya Fertility møder I en af vores erfarne fertilitetsspecialister, som tager sig tid til at forstå jeres historie og situation.
Hvad sker der ved samtalen?
Samtalen inkluderer en ultralydsskanning af livmoder og æggestokke samt en gennemgang af din generelle helbredstilstand. Sammen med specialisten får I klarhed over, hvilke undersøgelser – for dig og evt. din partner – der mangler, før et muligt behandlingsforløb kan starte.
Ud fra samtalen drøfter vi det videre udrednings- og behandlingsforløb – nogle patienter er allerede klar til behandling, andre har behov for lidt tid til at tænke eller undersøge nærmere.
Hvorfor er denne samtale vigtig?
Den giver dig/jer tid og rum til at blive hørt og stille spørgsmål.
Den skaber det nødvendige grundlag for behandling – vi går ikke i gang uden overblik.
Den hjælper med at skabe tryghed – du ved præcis, hvad der sker næste gang og hvorfor.
Den giver os mulighed for at tilpasse forløbet til præcis din/jeres historie og behov.
Klar til næste skridt?
Overvej dine vigtigste spørgsmål på forhånd – fx om behandling, økonomi eller ønskefamilie. Skriv dem ned, så vi sammen sikrer klarhed og tryghed ved samtalen.
- Ring til os på 70 70 20 75 eller udfyld kontaktformularen, så vender vi hurtigt tilbage.
- Book en indledende samtale i dag.
Har du tidligere været behandlet?
Hvis du tidligere har gennemgået fertilitetsbehandling – uanset resultat – er det en stor fordel at medbringe :
- journalnotater
- stimulationsskemaer
- labskoreskemaer der beskriver æggenes udvikling
- evt. partners sædkvalitet.
Disse dokumenter giver vores specialister et langt mere præcist og nuanceret grundlag for at vurdere din situation, tilpasse din plan og sikre, at vi vælger den behandling, der passer bedst til netop dig og din historie.