Ægudtagningen foregår ultralydsvejledt igennem skeden. Fertilitetslægen fører forsigtigt en tynd nål gennem toppen af skeden og ind i folliklerne. Disse ligger tæt og derfor skal man oftest kun stikke 1 – 2 gange i hver side. Du er vågen og kan følge med på ultralydsskærmen, men du er formentlig lidt døsig/svimmel af den smertestillende medicin, som du har fået.
Efter ægudtagningen skal du hvile i fertilitetsklinikken i mindst en halv time. Når du føler dig klar, kan du tage hjem. Resten af dagen skal du forvente at være træt og have behov for at hvile. Du kan have lidt menstruationslignende smerter, og lidt blødning er også normalt.
Samenprobe
Eine frische Samenprobe von Ihrem Partner soll am gleichen Tag wie die Ei-Entnahme abgegeben werden.
Befrugtning af æggene
De udtagne æg befrugtes samme dag i vores laboratorier enten med IVF eller ICSI metoden. Til det formål skal vi bruge en frisk sædprøve fra din partner eller nedfrosset sæd fra en sæddonor. Vi overvåger nøje denne proces i laboratoriet og anbringer de befrugtede æg i et specielt varmeskab, hvor de udvikler sig videre. Hos Freya Fertility anvender vi den nye Embryoscope+ teknik til dyrkning af de befrugtede æg, idet det giver et optimalt dyrkningsmiljø for dine æg og dermed er med til at øge muligheden for at blive gravid.
Ægoplægningen
Hvis befrugtningen er lykkes, og der er et egnet æg til oplægning, aftaler vi en dato for oplægningen med dig. Ægoplægning foregår 2-5 dage efter ægudtagning. Oplægning af æg i livmoderen er normalt uden smerter og tager kun få minutter. Vi lægger som oftest ét æg op. Det foregår som ved en almindelig gynækologisk undersøgelse, hvor lægen fører et tyndt kateter ind gennem livmoderhalskanalen og lægger ægget omgivet af lidt luft og lidt væske i livmoderhulen.
Er der egnede, befrugtede æg i overskud, kan de nedfryses til senere brug.