Når du beslutter dig for at gå i gang med et fertilitetsforløb hos Freya Fertility, står vores fertilitetsspecialister klar til at tage imod dig.
Når vi har svar på udredningen, og du sammen med fertilitetslægen har planlagt din behandling, kan du starte behandlingsforløbet.
Når du/I ønsker at starte behandling, skal du kontakte os for at aftale nærmere.
Du bedes oplyse os om:
- Dit navn
- Dit CPR-nummer
- Dato for forventet menstruation eller menstruationens første dag
Du får en tid til opstart af behandling og ultralydsskanning, gerne i ugen op til, at du forventer menstruation eller senest 2. cyklusdag.
Den dag, din menstruation er kommet rigtig i gang, kalder vi for 1. cyklusdag
Hvis du skal bruge donorsæd, skal du huske at bestille donorsæd, når du tilmelder dig behandlingen.