Klinikken er ejet og drevet af Tina Snebang-Storgaard, speciallæge i Gynækologi og Obstetrik. Tina har siden hun blev speciallæge erfaring fra både offentlige og private fertilitetsklinikker – og har alle steder haft gode resultater – også i forhold til par, der har en tung historie bag sig med flere fertilitetsbehandlinger.
Tina lægger stor vægt på individuel behandling af ufrivilligt barnløse, derfor anbefaler vi også, at du/I sender journal fra evt. tidligere fertilitetsbehandling. Klinikken hjælper både ufrivilligt barnløse par, singler og lesbiske par, der gerne vil have børn sammen.