Videnscenteret Fertility Care:
Fertility Care er en almenvelgørende forening, der tilbyder gratis støtte og rådgivning til alle berørt af ufrivillig barnløshed og fertilitetsbehandling, også til pårørende til fertilitetspatienter. Der er mulighed for personlig rådgivning over telefonen.
Derudover har de på deres site mange artikler tilgængelig, samt informationer om podcasts, bøger mm. om ufrivillig barnløshed.
Deres rådgivning har fokus på forebyggelse og behandling af de psykosociale omkostninger, som barnløshed og dens behandling kan medføre.
Rådgivningstilbuddet er bemandet med fertilitetssygeplejersker og jordemødre med specialeerfaring og faglig støtte- og rådgivningskompetencer. En samtale hos dem er fortrolig og underlagt tavshedspligt.
Det er nemt at booke en samtale på hjemmesiden www.fertilitycare.dk.