TESA anvendes ved:
- Mænd uden sædceller i sædprøven, men levende sædceller i testiklerne.
- Steriliserede mænd. Testiklerne producerer fortsat sædceller – de kommer bare ikke ud i sædvæsken
TESA-behandling forudsætter, at der foretages IVF-behandling med ægudtagning på kvinden. TESA foretages normalt dagen før eller samme dag, der foretages ægudtagning hos kvinden. Det antal sædceller, der kan opnås ved TESA, er altid ret lavt. Derfor foretages der altid microinsemination (ICSI), når sædcellerne skal befrugte æggene.
Sædcellerne udtages direkte fra en af testiklerne ved et lille indgreb i lokalbedøvelse. En tynd kanyle føres ind i testiklen og en smule af det sæddannende væv fra testiklen suges ud. I dette væv findes sædcellerne. Efter ca. 1 time kan du forlade klinikken. Hvis du ønsker det, giver vi også smertedækkende medicin på samme måde, som til ægudtagning. Der vil være ømhed i pungen i et par dage efter indgrebet.
Det kan ske, at der ikke fås sædceller ud ved TESA. I bør derfor inden TESA tage stilling til, hvad I vil gøre, hvis der ikke findes sædceller. Skal de udtagne æg befrugtes med donor-sæd eller skal de slet ikke anvendes?
Hos mindre end 1 % kan der kan opstå blodansamling i pungen eller betændelse. Symptomerne er smerter, hævelse og feber, og behandlingen er antibiotika.
Kontakt os eller vagtlæge, hvis der opstår problemer.